IPhone
Fra WikiByg
Apples smartphone, [iPhone], er en ny mulighed for at får det digitale byggeri til at slå igennem helt ud på på byggepladsen.
Forskellen på en iPhone og andre smartphone's er bl.a. at webbrowseren fungerer næsten ligesom man kender det på almindelige computere. Skærmen er stor i forhold til andre smartphones (3,5"), og det er meget let at zoom'e ind på hjemmesider eller PDF'er ved at sætte to fingre på skærmen og sprede dem. Man kan åbne PDF-filer direkte fra projektweb eller vælge på forhånd at downloade tegningerne til telefonens indbyggede 32GB lagerplads, ved brug af et af de mange tusinde programmer der findes i Apples App-store, hvor man kan købe eller hente gratis programmer til telefonen. Som eksempler på programmer man kan købe eller hente gratis, der har relevans på en byggeplads er f.eks. vatterpas-, tommestok- og kompas-programmerne.
Man kan altid komme på internettet, enten over 3G, GPRS eller Wifi, så man er online til tegnestuen, skurvognen eller kontoret. Telefonen har både et 3 mpix kamera og et videokamera, som er ideelt til at dokumentere forholdene på byggepladsen. Alle billeder og videoer får et tidsstempel og et "Geo-tag", som ud fra den indbyggede GPS, beskriver positionen da billedet eller filmen blev taget (GPS'en kan selvfølgelig også "bare" bruges til at finde vej til byggepladsen). "Voice Memo"-funktionen kan bruges til at optage bemærkninger man ikke har tid/mulighed for at nedskrive, der så kan nedfældes senere, eller bare sendes ud som lyd-fil.
E-mail-programmet på en iPhone gør det meget let, at holde kontakt mellem byggeriets parter. Telefonen kan f.eks. bruge POP, IMAP og Exchange mail-systemer, og kan trådløst synkronisere adresser og kalendere med PUSH-teknologi, hvis man har det behov. Man kan downloade programmer til Linkedin og Twitter, for at holde det professionelle netværk ved lige.
Alle håndværkere er tæt knyttet til deres mobiltelefon. Hvis de får en smartere én af slagsen i hånden, som samtidig er intuitiv i sin brugerflade og lækker i sin udformning, kan det være, at de helt af sig selv vælger de gamle printede tegninger fra og begynder at bygge efter digitale tegninger.
Da det er væsentlig lettere at lave programmer til iPhones i forhold til mange andre mobil-platforme, kan man forestille sig specielle projektweb-programmer, der samler mulighederne der er brug for når man er på pladsen på en logisk måde. Måske vil programmerne give mulighed for, at håndværkerne kan markere i tegningerne, når noget er problematisk, så rådgiverne med det samme kan se, at de skal rette den pågældende tegning og udgive den igen.
Arkitekter har allerede taget iPhonen til sig, se f.eks. [denne] eller denne artikkel.

